Kæbeoperation
17. nov 2008 14:38, Ukendt tæveaspirant
Virkningen af den lille blå ”lig stille når du bliver opereret”-pille, jeg forinden morgenens projekt knogletransplantation i min kæbe indtog, er så småt begyndt at aftage, og jeg dingler ikke længere ind i dørkarmen, hver gang jeg rejser mig og bevæger mig mod køkkenet, for endnu engang at fylde yderligere nedkølende væske i mit glas. Ligeledes er bedøvelsen og den dosis af smertestillende præparater, hvis virkning der skulle strække sig helt til i aften også, -Desværre.
Operationen var hård. Præcis som jeg vidste den ville være. Og endnu engang, mens jeg lå under det grønne klæde, der kun tillod området omkring min mund og næse at være synligt, funderede jeg i min triazolam-brandert….. Foruden kirurg, tandlæge og assistenter, burde der til den slags operationer uden narkose hyres en god, god damn dygtig Dominant. Sådan en af den slags, der blot og alene ved sin stemmes brug, til det yderste formåede at overbevise ens sind om, at trods bevidstheden om de næste timers intense ubehag, så ville tingene unægtelig og utvivlsomt fremskride med langt mindre af slagsen, om man slappede af, om man lå helt stille, når der ytredes ønske herom. At svimmelheden ville reduceres om man koncentrerede sig om en rolig vejrtrækning. Og at det i øvrigt var pine død nødvendigt, at holde kæft, de næste timer, indtil der atter var en pause med tilladelse og ro til at forsøge at tale…. Det ville utvivlsomt have virket lige så vel for mig, formentligt langt bedre, end den lille blå ”lig stille-pille”.
Tankerne var nytteløse. Og jeg vidste det udmærket. I stedet rejste jeg til en fjern hemmelig regnskov. I denne skov, grønnere og mere levende og frodig end noget andet mine øjne nogensinde havde set, fandtes et vandfald. Det klare vands utrættelige strøm ud over den hvælvede klippe lod tusindvis af regnbuer forme sig, i de uendelige mængder af luftbårne dråbeformede vandkrystaller. Jeg mærkede dem lande kærtegnende på min hud. Jeg hvilede ved foden af dette vandfald på det tætte grønne underlag, og mens mine hænder og fingre søgende fandt deres vej mellem frodige planter, vis navne jeg end aldrig havde hørt om….hvis udformningers lige jeg aldrig tidligere havde oplevet, mærkede jeg energien strømme igennem mig.
17. nov 2008 20:01
-o- vil dedikere sin næste medicin buddha sadhana til dig, må du komme dig hurtigt over din operation.
17. nov 2008 20:30
Kære -o-....Hvor er din tanke smuk... Og jeg ved end ikke hvad en buddha sadhana er.... Men jeg synes at det lyder som en som en meget smuk og værdifuld gave... *s* Og langt mere tiltalende end flydende kost og klorhexidin med myntesmag.... Jeg lover dig, at jeg hurtigt vil være på højkant igen.
En varm tak og et kram af samme slags i din retning.
17. nov 2008 20:56
http://www.fpmt.dk/medicinBuddha.php
18. nov 2008 10:21
Kære, søde -o-….. Dette er næsten mere end hvad jeg kan tage imod…mærker at jeg bliver helt stille indvendig. Tak. Min tidligere kæreste havde et buddhistisk hjerte, og jeg fulgte ham fra tid til anden til lignende meditationer, så jeg genkender og mærker næsten allerede på forhånd de rene positive energistrømninger fra en sådan begivenhed. Hvor er det dog indimellem ærgerligt, at jeg befinder mig så langt fra kbh. Ellers ville jeg følge jer, møde op og bidrage til energiniveauet selv, med alt hvad jeg måtte kunne kanalisere.
Kære -o- ….Tak.
19. nov 2008 20:07
Det er -o- der takker for at du giver hende muligheden for at forbedre sin karma :-)