I Hans besiddelse

Tiden sneglede sig af sted i går, og jeg var blot ganske overfladisk tilstede på min arbejdsplads. I tankerne befandt jeg mig allerede i det IC3-togs bløde sæder, der i løbet af eftermiddagen skulle bringe mig til min fremmede soulmate, min Ejer, og gøre de seneste 10 dages adskillelse og intense længsel til fortid.. Langt de fleste praktiske ting, der forinden min afrejse til Hans by, skulle bringes i orden, havde jeg i løbet af tirsdagen allerede fået af vejen. Mine dyr var blevet intenst forkælet, og tanken om at forlade dem de næste 4 dage stak dog alligevel lidt i mit indre. I lige så høj grad, som min fremmede Ejer, har levet en rigt, sansende, udadvendt og meget globalt indstillet tilværelse med bopæle i flere af verdens fremmede egne. I lige så høj grad har jeg ført et stilfærdigt, indadvendt, beskedent og ganske isoleret liv langt væk fra storbyen, og har stadigt så usigeligt mange indtryk fra fremmede verdener, der ikke ligner min egen til gode, og Hans øjne mødte mine med varm overraskelse, da jeg betroede Ham, at det reelt var første gang, jeg har været væk fra mine dyr i mere end 2 sammenhængende dage. Og jeg må hovedrystende erkende, at perioden der her reelt er tale om, har strukket sig over snart 3½ år. Erkendelsen er jo absurd.

Endelig befandt jeg mig i toget, og foran mig var blot 3 timers transport, inden jeg atter ville befinde mig i Hans varme favntag. Det lykkedes mig endda at fortrænge en lille time af rejsetiden med en tiltrængt stunds søvn. Jeg glædede mig og længtes efter Ham i en grad, der truede med at frembringe tårer i mine øjne, ved tanken om den forløsning vor forening ville bringe. Den forening, der blot lå ganske få timer ude i fremtiden.

Min krop var passet, plejet, glat, blød og delikat. Præcis som jeg vidste, Han ville nyde den, og min bagage rummede urimelige mængder af tøj, der til enhver tænkelig lejlighed ville fremhæve mine feminine former og kurver for Ham. -Og ligeledes et urimeligt stort sortiment af højhælet fodtøj, parfumer og neglelakker, den forholdsvis beskedne længde af mit besøg taget i betragtning.

Han var taget ind på Hovedbanen for at hente mig. Om end jeg sagtens selv kunne have taget s-toget ud til en station nærmere Hans bopæl. Og jeg havde stået klar med al min bagage i togets urolige rokken, som det trillede ind gennem byen, længe før det blot tilnærmelsesvist var i nærheden af destinationsperronen. Dette tog kunne kun komme for langsomt frem. Og Han stod der…… Mens jeg fandt ind i Hans favn, vekslede min tanker længe imellem, hvor vidt jeg i dette øjeblik nød min fuldstændige overgivelse ved at lade mit blik og mine øjne fængsles i en sammensmeltning med Hans. Eller forløsningen ved at slippe al den længsel, der de seneste dage havde ladet sig ophobe i mit indre, og finde fuldstændigt ”hjem” her i Hans arme….. Og som timerne er gået, siden jeg i aftes fulgtes med Ham gennem gaderne til Hans hjem, har jeg stadigt ikke kunnet finde en afklaring omkring det. Jeg føler en inderlig og befriende blottelse, ved at lade Ham se dybt i mine øjne. Lade Ham se hvad jeg er….Lade Ham vide til fulde hvorfor jeg er her. Besiddelse er et ord jeg nyder så inderligt meget i denne sammenhæng. Han havde brugt det aftenen for inden overfor mig. Og jeg fornemmer og mærker denne tilstand vokse i mig, for ethvert sekund jeg lader mine øjne søge og hvile i Hans. Tilstanden at være i Hans besiddelse. Jeg har altid vist at de fandtes….-den slags Mænd. Men aldrig før har jeg mødt et blik, fra en sådan Mand. Et besiddelsesblik….og jeg har ved flere lejligheder, de ca. 20 timer jeg har været hos ham, tage mig selv i at stirre fascineret på Ham. Stirre som var jeg netop faldet fra månen og ned på jordens overflade….. Jeg kan længe veksle imellem min intense fascination og min generte forlegenhed. Men aldrig mere vil Han være fremmed for mig.