Han findes
29. okt 2008 18:05, Ukendt tæveaspirant
Min virkelighed er ikke længere den samme. Forandringer er sket, og dybe instinkter i mig siger, at mange flere, end jeg har rækkevidde til at forestille mig, vil følge. Det ubegribelige der foregår i mig er så svært at forklare med ord. De forekommer mig utilstrækkelige. Hvor meget jeg end forsøger at ramme den helt rene tone, er klangen ikke den jeg ønsker at udtrykke. Hvilken rækkefølge jeg end placerer, modellerer og former dem i, slår min musikalitet blot ikke til i disse dage.
Jeg har mærket forandringerne i snart en uge nu. Forandringer af den slags, der får min krop til at ryste. Forandringer af den slags, der lader alle trådene fra min inderste kerne berøre min hud, lader mig mærke indvirkningen af dem på hver eneste fiber og celle i min krop, for derefter at kalde al tilstedeværende energi indad, i en følsom, bølgende bevægelse, som blev de båret af et hav. Tilbage til min kerne. Tilbage til Ham, med hvem jeg har delt mit indre.
Om to døgn er vi hinandens at møde.
1. nov 2008 14:18
Med tilbageholdt åndedræt håber og tænker jeg på dig i disse dage. Måske er drømmen lige inden for rækkevidde med sine besnærende bånd som vil få én til at gyse af fryd.