Smartlog v. II » ~En tæveaspirants tanker~ » Forrådt igen
Opret egen blog | Næste blog »

Forrådt igen

20. nov 2008 20:18, Ukendt tæveaspirant

Jeg mærker nogle øjeblikkes intens hjertearytmi, og mit åndedræt har svært ved at forsyne mig med tilstrækkelig ilt. Mit bryst og mave snørres sammen til en mørk, hårdt sammenpresset klump vis hensynsløse størrelse forøges i takt med at min hjerne erkender, det mine øjne ser, da jeg opsøgte min ensidige, illusionære og tomme nærhed og connection til ham, via hans profil. Han har tilmeldt sig et datingarrangement….ikke en af de sædvanlige Bdsm-relaterede selskabeligheder. Nej…. Et dating arrangement.

Mine tanker og hensigter med denne aftens indlæg var af så inderligt anden karakter, og endnu engang må mine følelser bevæge sig fra en intens yderlighed til en ganske anden.

I aftes da jeg gik til ro, kyssede jeg hans ryg. Lige som jeg endte med at gøre sidst jeg ikke kunne genkende ham, og hans fremtræden virkede så uendeligt fremmed på mig……- Og jeg lod ham vide det….. Blot i min inderlige og oprigtige bekræftelse af og erindring omkring, om han måtte have læst gårsdagens blogindlæg, at vi før har overvundet denne barriere.

I dag må jeg smertefuldt sande, at hvad end han måtte have udtrykt i den begrænsede kommunikation der måtte have fundet sted imellem ham og jeg, siden den skæbnesvangre lørdag morgen, så er det ordene han efterlod mig denne morgen, hvor stærkt jeg end måtte have betvivlet deres sandhed, der vejer tungest i hans sind.

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website